En dag midt i min sommerferie fik jeg en besked i e-Boks, som jeg næsten ikke turde åbne. For i beskeden stod afgørelsen på den første og eneste gang, jeg har været sigtet, været til afhøring hos politiet, fået taget fingeraftryk,dna-mundskrab og de fotos, politiet tager af en sigtet: Forfra. Og fra hver side. Enten ville beskeden ødelægge vores ferie totalt, eller også ville den bringe forløsning, så vi kunne ånde lettet op.
Sigtelsen var frafaldet. Et halvt år i utryghed og frygt var slut. I dagene efter modtog jeg lykønskninger fra familie og venner. Men jeg var tom, hverken lettet eller glad over, at sagen – som i måneder havde fyldt min hverdag, nær ødelagt min indtjening, nær kostet mig mit parforhold og helt sikkert havde genfremkaldt angst og stress – var afsluttet til min fordel.
