En eftermiddag i Algier i 1956 krydsede en ung nydeligt klædt kvinde den politiindespærrede arabiske bydel og gik ind på en café i det franskbesatte ’moderne’ område af byen. I sin taske havde hun en bombe, som hun detonerede kort efter. Zohra Drifs aktion var led i den algeriske selvstændighedskamp mod den franske kolonimagt, som havde styret Algeriet brutalt siden 1830.
Frankrig havde opdelt det algeriske samfund i raceadskilte zoner og forbudt det arabiske sprog. I den gamle tætbefolkede medina -bydel boede arabiske algeriere under kummerlige forhold og måtte kun arbejde i lavklasseerhverv, hvorimod franske besættere og fransk-etniske algeriere levede i luksus i den anden halvdel af byen, med boulevarder og udsigt til Middelhavet.




























