Lyt til artiklen
I 2020 flyttede jeg til Danmark, draget af den prestigefyldte kandidatuddannelse på antropologi ved Københavns Universitet. Det havde længe været min drøm at blive antropolog – en forsker, der spørger: »Hvad vil det sige at være menneske?«, og som finder svaret ved nøje at undersøge de komplekse strukturer, som mennesket skaber gennem sine erfaringer, og ved aktivt at give plads til forskelle i korets stemmer.
Men som israeler fandt jeg hurtigt ud af, at min stemme kun sjældent blev accepteret. Længe har jeg gået stille med dørene, men efter den hårrejsende massakre den 7. oktober og i en tid, hvor jeg ikke tør tale hebræisk i Københavns gader, kan jeg ikke andet end at råbe op.
