Når man kører gennem landskaber i Danmark, ser man bølgende kornmarker, bebyggelser, fjorde og sunde; farver, former og forløb. Landskaber og steder udgør også minder om oplevelser, om ens personlige historie, familiens historie, og mindesmærker kan gøre os opmærksomme på vores nationale historie. Selv oldtiden gør sig nu og da bemærket i form af bronzealderens gravhøje, der for 3.500 år siden blev bygget med evighed og synlighed for øje.
Men få tænker over, hvordan landskaberne har ændret sig i løbet af menneskets historie, og over, hvad der gemmer sig under den jordoverflade, som ser så permanent ud. Måske kunne man tale om en fjerde og femte dimension af et landskab, udgørende henholdsvis vores personlige historie og den dybe tids historie. For en sandhed er, at de landskaber, vi ser på i Danmark, har været befolket de seneste 14.000 år, og at mennesker har sat sig spor i landskabet, hvor de levede igennem tusindvis af generationer.
