Moderskabet er blevet idealiseret, og mors rolle er ikke kun en privatsag. Den er blevet offentlig ejendom, hvor et moderskabsideal fungerer som en slags moralsk domstol. Her anerkendes ’den gode mor’, hvor ’den dårlige mor’ fordømmes. Når det går galt, og ansvaret skal placeres, peger fingrene på mor – at det er hendes skyld.
Men hvad er egentlig et intensivt moderskabsideal? Jo, her er moderen løftet op som 1) den ultimative, naturgivne og primære omsorgsgiver, der bærer det allerstørste ansvar for sit barns udvikling og trivsel. Barnets normaludvikling gror derfor ud af det intensive nærvær i mor/barn-relationen. Derudover 2) opfattes barnet som uskyldigt, og moderen har til opgave at beskytte det fra negative oplevelser. Inden for ideologien 3) opfattes passende børneopdragelse desuden som børnecentreret, ekspertguidet, arbejdskrævende og følelsesmæssigt drænende.
