Da jeg var barn og lærte om tyskernes drab på 6 mio. jøder, spurgte jeg min mor, hvordan det kunne lade sig gøre. Hvordan kunne den tyske befolkning og resten af verden se passivt til uden at yde modstand. Hvordan kunne tyske soldater dræbe uskyldige kvinder, mænd og børn. Hvordan kunne det lykkes det tyske styre at masseforføre store dele af en nation til passivt at bevidne og legitimere folkedrabet på det jødiske folk.
Et af svarene er, at hvis det lykkes magthavere at dehumanisere en befolkningsgruppe, er det muligt at slå dem ihjel. Forud for folkedrabet på jøderne havde der eksisteret en systematisk og vedvarende dehumanisering af jøderne gennem medier, litteratur, politik, kunst, skolesystemet, og ’on the ground’.


























