Jeg har forståelse for Ebbe Preislers handling, men jeg er ikke enig med ham i, at det er et argument for at tillade aktiv dødshjælp i Danmark. Det, der skete, er et argument mod overbehandling og meningsløs livsforlængende behandling, og for øget blus på palliation.
Jeg forstår godt, at det ikke er til at holde ud at se på ubærlig lidelse hos ens nærmeste. Lidelsen bliver også ubærlig for dem, der er tæt på. Jeg forstår godt, at Ebbe Preisler havde brug for at udfri sin kone fra det fængsel, hun sad i: hendes krop og det plejehjem, hun var placeret på. Når man føler sig som en byrde for dem, man elsker, når man ikke længere kan bidrage, når man er forsvundet for sig selv og sine nærmeste, kan det føles som opbevaring og opleves meningsløst. Det forstår jeg godt.
