En kendt fortælling om de sociale medier er, at de truer demokratiet. Tech-giganternes magt virker i det skjulte, hvor computerkode deler os op i filterbobler og ekkokamre, pacificerer og manipulerer os politisk med splittelse og mistillid til følge. Ofte fremstilles denne demokratiske deroute som en naturlig konsekvens af den forretningsmæssige læst, som sociale medier er skåret over.
Det er egentligt ret simpelt – jo længere tid man kan få brugerne til at være på sin side, jo flere annoncekroner ryger der i kisten. Og til at fange os ind bruges algoritmer, som over tid og brug lærer os bedre og bedre at kende. De ved, præcis hvor og hvornår de skal fodre os med alt fra kattevideoer til outrerede politiske budskaber, kvasierotisk billedmateriale eller et sentimentalt tilbageblik til dengang for 15 år siden, hvor du vist havde det rimeligt grineren til en julefrokost.
