The greatest trick the Devil ever pulled was convincing the world he didn’t exist«. Sådan siger skurken i 90’er-filmen ’The Usual Suspects’ til den politimand, der jagter ham, men som endnu ikke kender hans sande identitet. Citatet indrammer, hvorfor det er så ærgerligt, at en del af Politikens ellers relevante debatserie ’Hvad er et yndigt land?’ er endt med at bestå af gammelkendt og misforstået kritik af økonomer og økonomisk videnskab. For når man retter kritikken mod ’the usual suspects’, går de virkelige skurke fri.
Mit bud er, at en betydelig del af de seneste måneders økonomkritik skyldes frustrationer over, hvordan økonomiske argumenter ofte bruges af økonomer såvel som ikke-økonomer i den offentlige debat. Den frustration deler jeg på næsten daglig basis. For de virkelige skurke er dem, der bruger økonomiske argumenter inkonsekvent for at skærme sig mod kritik. Forhåbentligt kan denne kronik rede nogle tråde ud og give ikke-økonomer nogle værktøjer til at sætte ind, hvor skoen virkelig trykker, når økonomiske argumenter anvendes dovent eller misvisende i praksis.
