Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Kronik afLars Qvortrup Karen Wistoft

Lars Qvortrup er professor emeritus. Karen Wistoft er docent, forskningsleder.

Det er ikke sandt, at trivslen for vor tids børn og unge generelt set er i frit fald. Sagen er langt mere kompliceret. De fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens et mindretal oplever mistrivsel.

Forskere: Påstanden om mistrivsel er stærkt overdrevet

I efteråret 2022 blev det i løbet af kort tid gjort til en offentlig sandhed, at børn og unge over en bred kam er truet af mistrivsel. At de er ofre for et samfund, der stresser og presser. At de skal turde interessere sig for og tale om deres egen sårbarhed. Og at politikerne skal finde en løsning, koste hvad det vil.

Tilbage i 1989-1994 blev ordet ’mistrivsel’ på fem år brugt 11 gange i alle danske medier – og nogle af gangene handlede mistrivsel oven i købet om misvækst i haver og landbrug. I femårsperioden 2019-2024 blev ordet brugt 46.486 gange i alle danske medier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I podcasten 'Den Levende' undersøger Eva Eistrup og Lotte Folke, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her