Bevidstheden er en gåde. Den er evolutionens næsthøjeste trin, og hos mennesker er den forbundet med evnen til at bruge tegn, altså sætte X for Y og behandle hver side af forskellen for sig. Det er en kolossal lettelse blot at skulle forbinde tegn med andre tegn, fritaget for verdens tyngde. Med sproget hæver mennesker sig over lokale stammefællesskaber og kan kommunikere med alle. Resultatet er det sidste stadium i naturens evolution, verdenssamfundet.
Når sproget løsriver sig fra den verden, det indgår i, åbnes for en eksplosion af kreativitet. Kæder af tegn kan slynge sig ud i alle retninger i en symbolsk uendelighed, som overskrider enhver grænse. Når tegn forbindes og adskilles, tager nye verdener form i fantasien og sammenlignes med den træge virkelighed.
