Det lader til, at hun p.t. øver sig stærkt i "kunsten at gøre sig usynlig".
Der har været måneders ladede diskussioner om betalingsring, energireform, beskæftigelses- og undervisningspolitik. Alle sager, der ud fra et grønt eller mere traditionelt radikalt synspunkt burde bringe dem på banen. I stedet er det S/SF-ministre, der må trække læsset. Radikale Lidegaard måtte sætte Möger og Corydon til at regne på en energireform, der var for usammenhængende. Mette Frederiksen og Antorini er konstant på banen, hvor R glimrer ved manglende udspil på det universitære område, som er så reformtrængende, at det skriger til himlen.




























