Med et iagttagende blik rundt i forsamlingen til 1. maj i Munkebo sidder jeg midt i blandt en masse mødedeltagende. Jeg begynder ihærdigt at tælle de fremmødte, hvor jeg snart når de halvfjerds. Vi er en flot forsamling - en flot forsamling af pensionister! Dem som kæmpede kampen for den sag, som vi unge i dag tager for givet, og som vi grovæder af uden tanke for, at det er privilegier tidligere generationer har brugt deres liv på at opbygge.
Efter at have talt den sidste pensionist falder min opmærksomhed på en ihærdig taler, som fortæller om de kampe, vi skal stå imod i fremtiden, kampen for fællesskab. Kampen om den værdifulde aktør på arbejdsmarkedet, som fagforeningerne er, der forhandler ordentlige overenskomster med arbejdsgiverne, hvilket gælder for alle fagområder. Ja fagforeninger og her taler vi ikke om de gule fagforeninger, som eksempelvis kristelig fagforening (KRIFA), der er en nassebutik med en masse kunder, som blot vælger groft at udnytte det arbejde de røde foreninger, som er under paraplyforeningen LO, gør for arbejdsmarkedet. Dette arbejdet bliver støttet og betalt af deres solidariske medlemmer, som kæmper for at bevare trepartforhandlingerne, så vi ikke ryger ud i tyske forhold, hvor arbejdere i forskellige erhverv må gå ned på halvtreds kroner i timen. Er det det Danmark vi gerne vil have? En butik får ikke noget ud af at forhandle overenskomster, der er ingen økonomi gevinst ved det. Det modsatte gælder for en forening, som er oprettet af et fællesskab om et fælles interesse, der ikke bygger på kommercielle forhold, men med en dagsorden om ordentlige lønninger og arbejdsvilkår. Tiden for disse fællesskaber er ved at rinde ud, for vi danskere er blevet en flok selviscenesættende modedyr, for hvem det er blevet helt yt at hjælpe til en fælles sag - et fælles samfund. Medmenneskelighed er blevet umoderne, det er i stedet smart at være nasserøv, at udnytte alt og alle, hvor det kunne tænkes at have en økonomisk fordel for ens egen pengepung. Der bliver kun stillet et spørgsmålet til handlinger: ”hvilket udbytte kan jeg få for dette, altså hvilket økonomiske udbytte kan jeg få? Ikke hvordan det udvikler ens kompetencer og giver livsglæde, ikke hvordan det udvikler og glæder andre mennesker.
