For nylig er der kommet fokus på to tilfælde hvor folkekirkepræster i Aalborg Stift nægtede at begrave homoseksuelle[1] - i det ene tilfælde var der syv forskellige præster der nægtede[2].
Det er et godt eksempel på en folkekirke, der stadig ikke er kommet ind i det 21. århundrede. Det er også et tydeligt eksempel på noget som vi som samfund ikke kan leve med. Så længe det er en statslig institution, så skal der være nul-tolerance overfor diskrimination. Især når man, pga. det uheldige faktum at Folkekirken ejer næsten alle danske begravelsespladser og administrerer de fleste, har brug for Folkekirkens velvilje for at kunne begraves. Nu er det jo isolerede tilfælde, og det er positivt at andre præster taler dunder imod det[3]. Man kan med en vis ret stole på at Folkekirken generelt på dette punkt allerede har ignoreret Bibelens lære og er fulgt med tiden. Men vi skal være efter dem. For det er en uretfærdig skæbne at skulle igennem alle mulige problemer for at begrave et familiemedlem, der tilfældigvis er homoseksuel.
