Enormt ærgerligt at skatteforliget mellem regeringen og Enhedslisten ikke blev til noget. Ærgerligt især på grund af konsekvenserne for overførselsindkomsterne, der stiger langsommere fra 2016 og ærgerligt fordi den samlede reform ikke er så social og offensiv i forhold til beskæftigelse og uddannelse, som den kunne være blevet med en aftale med Enhedslisten. Og ærgrelsen er endnu større, fordi vi var SÅ tæt på en aftale og vi var rigtig mange, som så frem til at Venstres arrogance og magtfuldkommenhed skulle sættes på plads.
Men i vredens og ærgrelsens stund er der grund til lige at stoppe op, trække vejret dybt ned i maven og tænke sig om. Prøv lige for en stund at tage som udgangspunkt:




























