Afghanistan er stadig et yderst usikkert sted at opholde sig og arbejde i. Politikerne lyver ved at fortælle de unge soldater, at de kan gøre en forskel og hjælpe afghanerne til demokrati. Soldater er uddannet til at slå ihjel og ikke til at yde nødhjælp eller udviklings bistand. Nødhjælp og udviklingsbistand skal udføres af civile. I Afghanistan som de fleste andre steder skal man have befolkningen med. Det er deres ønsker og behov for en bedre fremtid der skal være den afgørende faktor i hjælpen. hvorfor tror store dele af vores politikere flertallet af afghanerne ønsker at leve som man gør i vesten. Demokrati er en styreform der er totalt fremmed for dem, og som mange ikke ønsker. Du kan tilbyde hjælp, men ikke påtvinge den ved hjælp af militær indgriben. I det øjeblik militæret forsvinder ud af landet bliver tiden rullet tilbage, og livet fortsætter som før. Det eneste som har haft stor fremgang er opiumsdyrkningen. Det er så sørgeligt at erkende. Så mange unges liv er spildt. Det er ubærligt for de berørte famillier. Jeg har nogle venner, som har haft deres sønner i militæret i Afghanistan, og det eneste man kan sige til dem er, at man håber deres kære kommer hjem igen. Rigtig mange i forskellige lande ønsker slet ikke at leve som i vesten og nogle foragter sågar vores levevis. Det er hårdt at erkende, når vi nu synes det er den bedste måde at leve sit liv på.
Solveig Isbrand




























