Sterilisering af arbejdsløse er et etisk dilemma

Lyt til artiklen

Simon Emil Ammitzbøl (LA) siger, at det er klogt, at en arbejdsløs kvinde har steriliseret sig. Emnet er delikat, og det etiske dilemma er svært at overse. Det er svært som stat at skulle blande sig i, om et par skal have rettighed til børn. At skulle fratage en kvinde denne basale rettighed og i stedet lægge afgørelsen i hænderne på fremmede socialrådgivere og psykologer er på mange måder problematisk.

Men er denne udmeldning nu også så dum? Det er jo et kæmpe samfundsmæssigt problem, at arbejdsløse uden uddannelse, hvor fremtiden ser alt andet end lys ud, får så mange børn. Disse børn får i mange tilfælde en miserabel opvækst, der ofte er præget af misbrug, og de får en hård start på livet, som er svær at vende til det positive. I nogle tilfælde får de slet ikke chancen for at styre deres liv, da de fra tidlig barndom ikke får nok opmærksomhed, og ender i kriminalitet. Den negative sociale arv er svær at bryde. Det er ikke det eneste aspekt, der er værd at tage hensyn til, når man tager denne debat op. Som søn til en psykolog, ved jeg, hvor mange ressourcer, der hver dag bliver brugt til at tvangsfjerne børn fra udsatte hjem. I mange tilfælde er det for sent, da det er ekstremt dyrt for kommunerne, og børnene får varige mén. Når et barn bliver taget fra familierne får de jo også bare et nyt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her