Der er noget underligt ved debatten om, hvorvidt cannabis bør legaliseres eller ej. Med fare for at lyde udemokratisk og diskriminerende -med fare for at lyde alt for ærlig -er jeg bange for, at denne underlighed skyldes et forhold, som, jo mindre vi taler om det, bare bliver så meget desto mere iøjefaldende, nemlig: Der er mange mennesker som simpelthen er for dumme til at forstå, hvad debatten egentlig drejer sig om.
Nånå... det lyder voldsomt. Og ja, jeg undskylder på forhånd overfor eventuelle læsere som måtte tage anstød af den dårlige tone. Men på den anden side siger man jo populært: Føler du dig ramt, er der nok noget om snakken.



























