”Teknokrat… Nazist… Fascist… Kommunist… Neoliberal!” Journalister, politiske debattører, politikere, embedsfolk, eksperter smider om sig med så mange følelsesladede ord, at ingen længere kan finde ud af, hvad der egentligt bliver sagt, hvad det faktisk betyder og hvad meningen er? Ord og begreber bliver smurt ind i så mange personlige følelser, at viden og vidensdeling er fuldstændigt umuligt og hvis man bliver irriteret over den slags, så må det være fordi man er psykopat og ligeglad.
Det giver ikke længere mening, at se nyhederne eller læse avisen, for det eneste der fokuseres på, er følelserne. Der er en mediehysterisk heksejagt på følelser: hvem der råber højest og sviner hinanden mest til, har vundet og det er fuldstændigt ligegyldigt, om det så giver menig. Det er ikke længere vigtigt hvad vedkommende ved, ikke ved eller kan. Det eneste der tæller er evnen til at svine andre til, mere eller mindre kreativt. Direkte såvel som indirekte.
