Globaliseringen og den teknologiske udvikling har sat meget tydelige spor på arbejdsmarkedet. Jobbet og uddannelsen holder ikke længere livet ud. Job kommer og går, job skifter indhold, nye samarbejdsformer og nye organisatoriske strukturer opstår.
Hvor vi tidligere fandt jobtrygheden ved loyalt at passe vort job, skal vi fremover finde trygheden i forandringsprocessen. Evnen og viljen til at tackle forandringer og lysten til livslang læring er derfor vigtigere nu end nogensinde.




























