Analytisk set taler vi stort set om samme kapitalmængde, der stod til rådighed for de finansielle markeder, lige fra krisens opstart og frem til i dag, så det er ikke her den hænger; men derimod på det holdningsmæssige plan indenfor de ”sekunderer områder”, der samlet set er i stand til at ændre tidligere beslutningsgrundlag som eksempelvis religion, erhverv, forsvar, energi og miljø hhv. fra EUs og USAs demokratiske forsamlinger, hvor investeringslysten på denne baggrund aldrig har haft større kløfter indbyrdes imellem sig.
Globalt set er der ingen optimisme at hente for at tingene nok skal blive løst, når der ses på de mange forskellige fiaskoer som verdenssamfundet hidtil hat præsteret. Her tænkes bla. på UN håndteringen af udviklingsprogrammerne for fødevaresituationen for de underudviklede lande samt de forskellige klimakonferencer, der alle er gået op i ingenting!
