Vi kender alle situationen: højre vejbane er fyldt op med langsomt kørende lastbiler, trailere, til- og frakørende trafikanter. Midterste vejbane kører noget hurtigere, og venstre vejbane er der fart på. Om man ligger inden for fartgrænsen, interesserer mig ikke så meget, men jeg bliver vred, når hele venstre vejbane, en efter en, tvinges til at skifte bane mod højre, fordi der er en enkelt, der ønsker at køre rigtigt hurtigt, oftest over fartgrænsen.
Uden at kende statistikken, der måske slet ikke er undersøgt, er jeg sikker på, at baneskift mod højre er det farligste, man kan foretage sig på en motor-/landevej.



























