Dalai Lamas møde med nogle læger fra et universitets medicinske fakultet er et ganske godt eksempel på, at nytænkning kan forandre vores viden om hjernens funktionalitet. ”De talte om hjernen og hævdede, at tanker og følelser var resultatet af forskellige kemiske reaktioner og forandringer i hjernen.” Dalai Lama stillede spørgsmålet: ”Er det muligt at se forholdet omvendt, hvor det er tankerne, der fremkalder sekvensen af kemiske forandringer i hjernen?” Med en smule logisk tænkning lyder Dalai Lamas vinkling meget fornuftig, men det mest interessante og tankevækkende svar Dalai Lama fik fra én af lægerne var: ”Vores udgangspunkt er, at alle tanker er produkter eller funktioner af kemiske reaktioner i hjernen.” *)
Når hjernen slår klik og tankerne slår flik flak, skyldes det så kemiske reaktioner i hjernen eller er det menneskets tanker, der fremkalder sådanne uheldige reaktioner?Uanset hvad der anses for at være rigtigt, så er det vigtigt at stille spørgsmålet om menneskets kaotiske tankegang kan påvirkes udefra?




























