Det foreslog Thomas Blachman i dagens P1-debat (11/3-13), og hvem ville ikke være glad for kun at skulle arbejde 4 dage om ugen?
Som Blachman ser det, vil det være til gavn for samfundet, og jeg må give ham ret. Også i at så visionære er vore politikere ikke. Vi har et samfund, der er ved at spare sig selv ihjel. Folk fyres, og strømmen af arbejdsløse følger naturligvis med. Det betyder nedsat købekraft for de fyrede, og hvis de har været uden arbejde alt for længe, nedsættes købekraften yderligere, når folk ender på kontanthjælp, men muligheden for at være helt afskåret for at være berettiget til kontanthjælp er også til stede. Så alt i alt har man sparet sammen til, at samfundet går i stå. Der sker ingen økonomisk vækst. Kun misvækst trives. De arbejdsløse ville hellere end gerne arbejde, og de der arbejder ville sikkert lige så gerne have en 4-dages arbejdsuge. Især nu, hvor nedskæringer i antallet af medarbejdere reduceres for at spare. Det betyder jo ikke, at de tilbageblevne har mindre at lave. De skal klare samme arbejdsmængde – blot med færre hænder. Det kan folk godt gå hen og blive syge af, men i sparsommelighedens hellige navn, er det ikke noget der regnes med.
