Aldrig har mennesker med problemer og/eller med skavanker været udsat for så meget hetz, som i de sidste tre-fire år. Det kan vi se med S-SF-R-regeringens fremlæggelser af deres forskellige velfærdsreformer, hvor mennesker med skavanker – kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere – mere eller mindre har fået at vide direkte, at de kun skal overleve, fordi de skal piskes videre i systemet. Bl.a. kommer de til at få færre penge at leve for.
Kontanthjælpsmodtagere skal nu piskes i uddannelse i stedet for - som formanden Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen har foreslået -, at regeringen skulle lave en helhedsorienteret indsats af kontanthjælpsmodtagere. Regeringen har foreslået, at unge under 30 år skal uddanne sig, og de kan få en uddannelsesydelse, som er på niveau med SU.




























