Efter at have overværet Blachmann + ligesindedes optræden for åben skærm, fik jeg en ubændig trang til at komme med et lille input, ingen havde ventet, nu hvor kvinder er blevet så F... fredelige. Jeg har lige udgivet en samling af nogle af mine mange kronikker i Politiken, etc. i 1970'erne og 1989'erne på SAXO ("Lilith og Adam"), men denne - der såmænd ikke engang er den "skrappeste" - har Politikens læsere i hvert fald ikke set før:
Kronik, BT (13. september): Porno som tryllekunst eller kvindeundertrykkelses-hokuspokus
TIDEN er den 5. september 1976 om eftermiddagen, stedet er Nygade Teatret på Strøget, og hovedaktørerne er to japanske skuespillere, en mand og en kvinde. En vigtig birolle indtages af mandens penis, ja, faktisk kan man sige, at på dette tidspunkt i forevisningen af den 112 minutter lange film har den usurperet hovedrollen, for alles øjne er som klinet til den. Eller rettere sagt: alles øjne er som klinet til det sted, hvor den burde være, men hvor den nu kun er en lille, blodig stub.
