Sundhedsministeren er bekymret fordi 38.000 danskere får ADHD medicin. På Servicestyrelsens hjemmeside kan man læse at 1 - 4 % af en ungdomsårgang har ADHD. Som mangeårig socialpædagog i arbejdet med børn med social vanskeligheder tror jeg at tallet et større. Men OK, hvis 4 % af en ungdomsårgang har ADHD, må man forvente at 4 % af en hel befolkning i løbet af livet har forskellige grader af vanskeligheder der er afledt af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. Det svarer til ca. 220.000 borgere.
Så er det jeg spørge mig selv, hvor mange arbejdsulykker, trafikulykker og selvmord der kunne undgås såfremt langt flere, i tide, fik den nødvendige behandling at deres opmærksomhedsforstyrrelse? Hvor ange børn ville undgå at blive stigmatiseret i skolen p.g.a.utiladelig adfærd? Hvor mange selvmedicinerende unge unge ville have haft et socialt acceptabelt liv hvis de fik hjælp i tide? Hvor mange af disse ville, længere fremme i deres liv, have undgået den kriminalitet der ofte er konsekvensen af det misbrug der følger af selvmedicinering? Hvor mange fængselspladser kunne vi nedlægge? Hvor mange kunne Joncentrene langt lettere få i arbejde?
