· En farlig cocktail i dansk politik er når store danske arbejderpartier søger at indføre socialliberalisme med social slagside i Danmark, ad bagdøren, sammen med De Radikale. Det er socialliberalisme når tusinder af ledige fra nytår mister retten til dagpengene med en SRSF regering og der ikke er andet end jobrotation og advarselsbreve at få i stedet for reelt arbejde, så må tankerne for denne stigende gruppe af ulykkelige medborgere gå tilbage til fortællingen om en svunden tid med bulder og brag og ordene: "Stauning eller kaos", så må det erkendes, at nok har vi ikke Stauning; men derimod Helle Thorning Schmidt og fortsat kaos med sten i skoen og et betændt samarbejde med Det Radiale Venstre, der er det mest rendyrkede socialliberale parti i Danmark, hvor man med god grund kan spørge om hvilken kultur man ønsker at lægge frem for at skabe nye arbejdspladser? Taler vi socialisme og liberalisme?
Generelt set, når talen er liberalisme, er talen et fallitbo, der har kørt vesten i sænk. I 1980 var USA verdens førende vareproducent og vesten havde et stort overskud af kapital. I dag er det Kina der ar pengene og USA der er på fallittens rand med lige ved 10 % arbejdsløse. Så her er ingen grund til at lade sig inspirere, som vi ser det her landet med kombinationen: neoliberal og socialisme, der jo netop i dag har angrebet Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indefra som et bakterielt angreb, der stort set har kastet sig over alle velerhvervede rettigheder på det danske arbejdsmarked i dansen om job og dagpenge, hvor dette at miste både job og dagpenge uden mulighed for at få kontanthjælp er næsten som at miste sin demokratiske orienteringsevne og hertil kommer så de manglende muligheder for jobskabelse i forbindelse med den nye finanslov, som både er røv og nøgler, der bl.a. vil komme til at koste landets håndværksvirksomheder rigtig mange penge ved at sætte udviklingen af grøn energi i stå. Blandt andet ved at lade tidligere tilskudsordninger til både solenergi og energirenovering af bygninger helt forsvinde, som en slags go and stop effect - oven på den tidligere folkelige succes med store besparelser på energiregningen, samt gennem erhvervslivets begejstring for skabelse af nye vækstområder. Derfor er det uforståeligt, at en rød SRSF- regering, selv på trods af berettiget ros for sin finanspolitik fra en borgerlig opposition, vil modstå fristelsen for øget gevinst gennem en målrettet finanspolitisk øgning af produktion og beskæftigelse af dansk klimavenlig energi, som i virkeligheden indeholder et klart potentiale for både produktion, beskæftigelse og eksport i en tid med tusinder arbejdsløse og unge uden praktikplads!
