Det er dejligt, at en meget overset gruppe af mennesker, - som jeg også har overset og kun har opdaget, fordi jeg er blevet bedt om at holde et oplæg d. 25. maj om adopterede med handicap, - er begyndt at få fokus i forskellige steder, så som på Facebook og i medierne. Denne gruppe af mennesker kan være ”dobbelt ramt”. For det første ved at være adopteret, for de ved ikke om de får en god opvækst, eller kan risikere at få en dårlig opvækst hos deres adoptionsforældre. Og som Adoption og Samfunds formand, Jens Damkjær, selv skriver på deres Facebook-gruppe:” Forskning af Didrichsen 1995, Lars von der Lieth 2003, Helweg-Larsen 2007 peger på, at ca. 25 % af de adopterede oplever udfordringer, de skal have hjælp til. For som han endvidere skriver:” Adopteredes udfordringer i livet, er også farvet af de sår på sjælen, det giver at have mistet sine biologiske forældre.” Det behøver altså overhovedet ikke handle om, at adoptionsforældrene er skyld i de adopteredes problemer. For det andet, at de adopterede er kommet til deres adoptionsforældre med handicap, hvilke kan give problemer, men ikke nødvendigvis!
Fokus via forening og via medierne
Derfor glæder det mig, at der er ved komme fokus på området og der er endda dannet en forening, som hedder ”Gruppen af adoptivforældre til børn med handicap”. Og desuden er medierne også ved at skrive om det. Bl.a. d. 21/10 2012 har Jyllands-Posten (JP) en del artikler om, at flere og flere udenlandske børn med handicap bliver adopteret til Danmark. Og som psykolog Niels Peter Rygaard, som rådgiver adoptivfamilier og kommuner, siger til JP:” Lægerapporterne over børnenes helbredstilstand er ofte mangelfulde eller fejlagtige. Og når adoptivforældre først har fået barnet hjem, er de mere eller mindre overladt til sig selv.” Og som der også endvidere står:” En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab viser, at adoptivbørn fire gange så hyppigt som ikke-adopterede, bliver anbragt på institution eller i plejefamilie, og at hvert 10. adoptivbarn kommer i kontakt med psykiatrien.” Og i dag i samme avis i artiklen ”Adoptivfamilierne er under pres”: ”Adoptivforældrene er ofte uforberedte på deres børns mentale og (fysiske) helbred(…)Det kræver en kæmpe indsats at tackle sådanne børn, og ikke alle adoptivfamilierne er gearet til det.” Samt at Niels Peter Rygaard i JP 28/4 2013 siger:” Det kræver temmelig meget at tage sig af især større adopterede børn. Jo ældre børn bliver, jo større er risikoen for, at de allerede har nogle skader med sig - følelsesmæssige skader, hjerneskader og/eller omsorgssvigt af afgiverlandet(…)For man skal altså kunne noget for at håndtere sådan et barn, Og det er ikke alle, der kan det.”
