Husk mennesker med handicap skal med som publikum til Melodi Grand Prix i 2014, hvis de ønsker det!

Lyt til artiklen

Den 16. maj skriver en kvinde et debatindlæg i Herning Folkeblad, hvor hun ikke måtte tage sin rollator med ind i Boxen i Herning til Springsteen-koncerten. Som hun bl.a. skriver:” Det er ståpladser. Jeg har nu kontaktet Boxen og spurgt, hvordan jeg får min rollator med ind. Jeg fik at vide at jeg IKKE måtte have rollator med ind. Det er godt nok ikke nemt at være handicappet. Noget af min stedsans er ødelagt. Der er muskler, som ikke virker i højre ben. Så jeg kan ikke klare en koncert uden jeg i det mindste har en rollator. ÆV!”

I aftes vandt Danmark med Emmelie de Forest. ”Den Europæiske Melodi Grand Prix 2013” (Et stort tillykke skal det lyde fra undertegnede), og derfor er Danmark vært for ”Den Europæiske Melodi Grand Prix 2014”. Det er jo alt for tidligt at sige, hvor i landet det skal afholdes. Men jeg vil råde Danmarks Radio og alle de andre involverede til at finde et sted med passer af plads, og hvor ALLE MENNESKER – uanset om man har et handicap, som indebærer, at man bliver nødt til at støtte sig til rollator, kørestolsbruger eller er rask - kan deltage som publikum. Så mennesker med handicap ikke kommer til at blive udstødt, som den kvinde, som ikke kunne deltage i Springsteen-koncerten, fordi hun ikke måtte have sin rollator med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her