Lyt til artiklen
- Jeg håber, at jeg aldrig vil komme i nærheden af at skulle prøve at forstå, hvad det virker til, at du har opnået en forståelse af, eller måske en art 'fred' med. Selv når du beskriver dine følelser så præcist og indgående, som du har gjort her, vægrer jeg mig ved at antyde, at jeg forstår noget af, hvad man føler som en forælder, der mister sit barn.
Men jeg vil gerne dele min historie med dig. Jeg var tæt på at miste min yngste bror til en forfærdelig sygdom, der kaldes aplastisk anæmi, et halvt år efter jeg mistede min førlighed i en ulykke. Jeg var stadigvæk i genoptræning, hvor det, dag for dag, blev mere og mere klart, at jeg aldrig ville komme til at gå igen, selv tage mit tøj på igen, eller selv gå på toilettet igen.
