Der er skrevet og talt meget om, hvor ambitiøs den netop vedtagne aftale om folkeskolen er. Politikerne i de medvirkende partier er selvsagt alle stolte, og medierne kalder også aftalen for ambitiøs og god. Niels Egelund har været ude med et enkelt kritikpunkt i forhold til lektiecaféerne, som ifølge ham kun havde haft en effekt hvis de var obligatoriske. Men den generelle opfattelse er åbenbart, at aftalen rent faktisk kan give folkeskolen et tiltrængt løft.
Det mest interessante i aftalen står imidlertid ikke i indledningen, som alle vel kan blive enige om lyder meget fin. Nej, man skal helt om på side 22, før man finder afsnit 4.1, og det er i dette afsnit det viser sig, hvad det er for en skole aftalens parter ønsker at skabe.




























