Lyt til artiklen
Hans ansigt var mig ganske ubekendt og alligevel måske bekendt, nemlig som en man bare husker fra en fjern drøm, et mareridt, med en som bare sidder og iagttager, som en levende mumie uden at fortrække en mine, ganske som det så ofte sker fra mine og sikkert også andres oplevelser på grænsen mellem søvn og vågen tilstand.
I den videre opvågning forsvinder personen ofte samtidig med, at han efterlader sig en skyldfølelse over noget, der ikke bør være ugjort, nemlig noget nærmest ubegribeligt noget, som kan give både børn og børnebørn et nyt og bedre liv.
