0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vejen ud af det arbejdsløse helvede er brolagt af fremtidens politikere

Læserbreve
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi gjorde som politikerne bad os om. Vi tog en uddannelse. Nogle af os tog en lang videregående uddannelse. Så blev vi færdige og nogle af os med kandidatdelen ved at aflevere specialet. I parentes bemærket er der mange politikere på Christiansborg, der har begyndt en uddannelse, men aldrig kom så langt som til at aflevere specialet.


Men jobbene udebliver. Og lønnen bliver væk. Vi er med andre ord havnet i Limbo, i første kreds af Helvedet. Det er en kredsen som er ren og smuk, men er for dem der mangler arbejdets håb. Dante holder os i højre hånd og Vergil i venstre hånd og  vi møder filosofferne som udmærkede sig i græsk og romersk tænkning - men som ikke troede på Gud, og blev ramt af den økonomiske krise.

Før vi træder ind af Helvedets porte ser vi skriften hugget i sten "Her lades alt håb ude." Umiddelbart inden for helvedes porte støder vi på de lunkne. Det er de usle som hverken far lov at komme i himlen eller i helvede. Da de aldrig har levet, kan de heller ikke dø. De styrter rundt uden formål eller hensigt, nøjagtigt som de tilbragte deres tid på jorden, og til straf for alle de bagateller, de forspildte deres liv med, plages de nu af insekter.* Vergil udpeger dem som politikerne - dem der lovede og forjættede jobbene og og arbejdsmarkedets lyksaligheder, men lod sig diktere for meget af den benhårde økonomiske krise.

De forkortede dagpengeperioden fra 4 til 2 år og var ikke medskabere af nye arbejdspladser og investeringer. De indførte kontanthjælpsreformen - hvor reformen er synonym for stramninger og mistro til de ledige.  De 'bagateller' som de udførte var at slå ind på sparekursen og ikke investeringskursen, dirigeret af frau Merkel i Berlin og de radikales vankelmodige økonomiske politik. Politikerne skabte ordninger hvor veluddannede arbejdsløse får lov til at smage arbejdets gunstbevisninger, men ikke får en løn for det. Der er tale om virksomhedspraktik- og 'løntilskudsstillinger' i stat, regioner og kommuner hvor håbet er at det giver erfaring nok til at vi en dag om føje år bliver ansat af en arbejdsgiver med en rigtig løn.

"Lad os sammen bekende vores tro på arbejdsmarkedet og lad os synge salme nr. 23:4 'De der vandrer i dødsskyggernes dal,**” messer politikerne i kor, mens de glemmer at forsøge på at skabe arbejdsplader.

Om politik og arbejdsmarked kan baseres på tro må svæve i uvishedens tåger. Men der findes et håb om at vi kommer til de grønne enge, til de stille rindende vande - i hin salige rige hvor arbejdslivet begynder.

Vi gjorde som politikerne bad os om. Vi tog en uddannelse, men vi mistede vores uskyld og blev erfarne udi den virkelighed som den økonomiske krise og visionstrætte politikere skabte for os.

Lad os håbe at vi der oplever jobmarkedets skyggesider griber til politikken, til engagementet i os selv, til at vi vil ændre tingenes sørgelige forfatning. Det må vi tro på hvis, vi ikke sidde fast i Dantes og det hårde økonomiske helvede.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere