I dag d. 22/7 på diverse netaviser kan man læse, at færre er kommet på førtidspension. Og som der står på jp.dk:” Førtidspensionen er godt i gang med at pensionere sig selv. I løbet af et år er antallet af nye førtidspensionister faldet med godt 25 procent på landsplan. Det viser nye juni-tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og i Randers er tilgangen faldet med hele 63 procent, mens Næstved, Vejle og Odense tegner sig for henholdsvis 48, 43 og 37 procent færre(…)- Du kan selvfølgelig være født så handicappet eller have pådraget dig så stort et handicap ved en ulykke, at du ikke har nogen som helst arbejdsevne. Men for alle andre hedder det fleksjob, job med et meget lavt timetal eller ressourceforløb, siger arbejdsmarkedschef i Randers Kommune Ole Andersen til Ritzau."
Og som man har kunnet læse på Avisen.dk 4/6, at siden januar – altså efter fleksjobreformen er trådt kraft - er 718 personer blevet ansat i et såkaldt minifleksjob på under ti timer om ugen. Det viser den første opgørelse af den fleksjobbonus, der tilfalder virksomheder, som ansætter personer med stærkt nedsat arbejdsevne. Opgørelsen er lavet af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. De 718 minifleksjob fordeler sig på 507 virksomheder.




























