Færre og færre udsatte børn og unge anbringes på social pædagogiske opholdssteder, samtidig med at flere og flere opholdssteder for unge bliver lukket ned. Dette sker fordi at kommunerne vælger at priortere så meget andet frem for, at priortere at hjælpe de mange udsatte unge. I dag står hvert andet opholdssted til at blive lukket ned i løbet af de kommende år og dette ser jeg som et brud på social- og integrations ministeriets løfte om, hvorvidt kommunerne skal have ressourcer til at anbringe og gennemføre anbringelserne på bedst mulig vis. Før i tiden kunne størstedelen af de udsatte børn og unge få hjælp og dermed et håb om en lysere fremtid ved blot at hive fat i en offentligt ansat og bede om hjælp. Idag skal der så meget til at det stort set er blevet umuligt, at blive anbragt eller modtage hjælp på anden vis. Kan det virkelig passe at de unge, som oplever ting som b.la omsorgsvigt, vold i hjemmet og seksuelle krænkelser, bliver ignoreret og får lov til at blive i dette og vokse op under så ringe omstændigheder? Eksisterer der pludselig ingen børn og unge med behov for hjælp længere? Eller handler det hele i bund og grund om penge?
Disse børn og unge er en del af vores fremtid, og derfor er det vigtigt, at de får mulighed for en god opvækst og en uddannelse. Hvad vil der ske med vores samfund i fremtiden, hvis vi ikke åbner øjnene op allerede nu og tager hånd om dem? Jeg tror, det ville ende helt galt for vores samfund, da der vil være færre og færre uddannede til at arbejde, og det vil højst sandsynligt føre til en større økonomisk krise. Så er spørgsmålet bare, om vi skal lægge flere penge i kassen nu og styrke fremtiden, eller ignorere situationen nu og kæmpe imod en økonomisk krise i den nærmeste fremtid?
