... er de bedste i verden, vil enhver søn hævde, - det gjorde mine også. Så dellerne lavede jeg i meeeget rigelige mængder og regnede uvægerligt galt på, hvor mange to børn i voksealderen og en mand på 1,90 meter kunne fortære. De spurgte aldrig, hvad der var i dem (okse/kalv tilsat bl.a. passende krydring).
I mine børns daginstitutioner var ikke-etniske børn et sjældent fænomen. Der kom dagligt mad på bordet (meget få frikadeller) og den blev skisme spist, for aktive børn er sultne børn. Er de så tilmed nogenlunde velopdragne og undlader at kaste med maden, hvis de finder en kost broccoli, tja, så er alt vel godt.



























