Her forleden læser jeg i Jyllands Posten at iflg. en ny opgørelse fra Københavns Kommune konkluderer, at mindst 25 % af alle 3 - 5 årige børn med sproglige vanskeligheder bliver ikke spottet, når pædagogerne laver sprogtests. Yderligere vurderes det på landsplan, at 17 % af en børneårgang har sprogvanskeligheder og, at tallet vurderes til at være væsentlige højere i København, grundet den store koncentration af tosprogede i kommunen. En "ekspert" kommer på banen og argumenterer for at det er vigtigt at starte "indsatsen" allerede i vuggestuen. Videre fremgår det i artiklen, at mellem 2007 - 2010 blev alle 3 - 5 årige børn i København sprogtestet, men den praksis blev ændret grundet økonomiske prioriteringer. Endnu en "ekspert" inddrages og mener, at alle børn bør få en årlig sprogtest, og praksis bør genindføres. Her er argumentet, at sproget spiller en særrolle, da sproget bruges i mange sammenhænge, både socialt såvel som til læring i skolen. Egentligt en fin hensigt. Men at tvinge 3-årige børn i tests, så kan man ikke andet end at mistænke, at der er nogen der på forhånd ønsker en høj procentsats?
Med basis i procentsatser, der bliver slynget rundt og fejlagtige konklusioner draget af tilfældige spuriøse statistiske sammenhænge, forsøger fordyrende bureaukrater at tage 3 - 5 årige som gidsler for at legitimere skab-et-offer industrien. På samme tid lader jeg mig ofte høre, at selvsamme betragter os liberale, som dem der kun kan tænke på sig selv og fundamentalt må være egoister (og Saxo- bank slipsedrenge og det der er meget værre). Jeg håber inderligt at endnu flere snart vil forstå ironien og tage ansvar. Hvem er egoist her?
