På mandag begynder hverdagen igen for skoleeleverne og deres lærere efter at regeringen har grebet ind og lavet – efter min mening – dårlig aftale, som er til skoleledernes fordel og lænder meget op af Kommunernes Landsforenings (KL) udspil. Men jeg spørger, hvem har været taberne i lockouten? Og her tænker jeg ikke på almindelighed, for det har været lærerne og de elever, som skal til eksamener her i maj og juni måned, men derimod de elever, som SKAL have struktur i deres dagligdag, og derfor enten går i specialskole eller i specialklasse. Det er bl.a. børn med ADHD, har Aspergers Syndrom eller har autisme.
Jeg ved selvfølgelig godt, at en del specialskoler og nogle specialklasser var undtaget for lockouten, men der var desværre – efter min mening - for mange skoler med ”specialelever”, som har været lockoutet, og hvor ”specialeleverne” ikke måtte møde op i deres skole, og det har givet store frustrationer for dem selv og for deres forældre. Hver dag har jeg kunnet læse i de forskellige netaviser, at ”specialeleverne” er blevet sat frygtelig tilbage i deres motoriske og sanselige udvikling. Og der var sågar en historie, hvor et barn ikke ville spise, fordi barnet blev rykket ud af sin hverdag. Det blev simpelthen uoverskueligt for barnet, når barnet ikke havde sin daglige rytme, som det at møde op i specialklassen/specialskolen.
