Nu er det kommet frem i pressen bl.a. på Information.dk d. 9. oktober (for øvrigt dagen før Sindets Dag), at psykiatrien har fået yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2014 til 2017. Og med det samme har Sophie Løhde fra Venstre sagt til samme avis og hjemmeside - Information.dk:” Jeg undrer mig over, at en regering - som påstår, at den prioriterer psykiatrien - afsætter så få penge. Man har et forklaringsproblem, når man gerne vil gøre en anden indsats i psykiatrien og ikke er villig til at prioritere midlerne.”
Men som jeg også skrevet i kommentarfeltet på Information.dk :”"Kære" Sophie Løhde, hvorfor brugte I selv kun få midler på psykiatrien, da dit parti - Venstre - sammen Det Konservative Folkeparti havde regeringsmagten? Jeg kan oplyse, at den daværende borgerlige regering i 2008 brugte 130 mio. kr. til akutte sociale tilbud for sindslidende, mens kræftområdet fik 850 mio. kr. Dvs. de sindslidende fik kun 15 procent, af hvad kræftområdet fik. Så husk lige at tænke tilbage på, hvad du - Sophie Løhde - gjorde sammen med resten af den borgerlige fløj, før du "brøler op" som en tiger. I brugte pengene på skattelettelser, som kun de rigeste fik noget ud af i stedet for bl.a. at sørge for, at de sindslidende kunne få de rette behandlinger. For I jeres regeringstid var der 0-vækst, således at kommunerne ikke kunne give distriktspsykiatrien de bedste arbejdsbetingelser. Sophie Løhde - Husk at du selv rammes af boomerangen, når du kaster den!”




























