Det kan umiddelbart lyde lidt arrogant og forkælet - men jeg opfatter mig selv som kernevelfærd.
Jeg har været afhængig af velfærdsydelser fra jeg var helt lille og vil helt sikkert skulle aflevere min elstol tilbage når jeg engang er død og borte. Jeg har gennemgået utallige operationer, haft mange luftvejsinfektioner og bruger en slags natrespirator, jeg har lån til invalidebil, toiletstol, lift, ramper og hjælp hele døgnet og det hele er betalt af vores alle sammens skattepenge. Det er jeg meget taknemmelig for. Det medføre nemlig at jeg som et af de første mennesker med et fysisk handicap kunne gå i en normal folkeskole i stedet for en institution, gå i gymnasiet, på højskole, sabbatår i USA, læse på universitetet, arbejde og bo i udlandet og ikke mindst har det betydet at jeg kunne forelske mig og blive far og ægtemand. Eller sagt med andre ord - jeg lever med mine begrænsninger og udfordringer som et helt menneske. Betaler jeg noget tilbage for al den velstand? Ja det mener jeg at jeg gør. Foruden at det forhåbentligt gør at man som skatteyder føler sig stolt over at betale en del til at jeg kan føre en selvstændig livsførelse, er jeg også med til at holde hjulene i gang. Som eksempler er min kørestol danskproduceret og er uden tvivl en af de bedste i verden og en god eksportvare, min bil er indrettet til kørestol med lift m. v også af et dansk firma - firmaerne betaler skat og giver danske arbejdspladser og mine hjælpere har et godt arbejde og betaler skat. Der kommer altså noget ind igen for alt det jeg koster samfundet og især kommunen. Men foruden at der kommer noget ind igen i kraft af skattekroner og arbejdspladser og udvikling af velfærdsteknologi får kommunen også en forhøjelse af deres bloktilskud fra staten til betaling af de udgifter der er til mine hjælpere- min såkaldte bpaordning. Jeg har derfor ikke noget at skamme mig over- selv om det er sjældent at jeg lige frem bliver rost for mit velfærdsforbrug. Kommunerne hyler dog højere og højere over de øgede udgifter der er forbundet til eksempel udgifterne til mine hjælpere- det selv om øget bloktilskud og skatteindtægter. Fakta er nemlig at kommunerne selv kan vælge om de vil bruge de øgede bloktilskud til det som det er givet til på finansloven eller hellere vil bruge pengene på noget andet. For så bagefter at igen hyle op om at hjælpeordninger er for dyre og i udpræget grad at forsøge at omgå gældende love og regler for at skære i ydelserne med hjælp fra Kommunernes landsforening som opfører sig som en Godfather der rådgiver om kommunal socialhjælpsunddragelse og organiseret fup og fiduser.
