Så har der igen været valg, og hvis nogen har haft en oplevelse af noget revolutionerende nyt, må det være fordi de er unormalt sensitive. Min oplevelse har været en helt overvejende gentagelse af de samme holdninger, de samme optrukne linjer, de samme floskler, og midt i ensformigheden en forbavsende postuleren om at være innovativ, nyskabende eller anderledes. Det er ikke bare sådan, at man kan give danske politikere skylden for at soppe rundt i andedammen. Generelt er billedet det samme overalt i verden. Obama forførte det amerikanske folk med "change" og "we can", men 8 år har i virkeligheden bare kørt i den samme rille som, som man altid har kørt. Rusland troede at jeltsin betød nye tider, men virkeligheden bød på en udvikling der første tilbage til den stærke leder, og et politisk system der først og fremmest koncentrerede sig om politkeres og industriens velfærd, og ikke så meget helhedens udvikling.
I bund og grund kan man måske undre sig over at ingen stiller nogle helt grundlæggende spørgsmål til sig selv og til de magthavere der postulerer at ville reformere samfundet til alle bedste. Et af det mest indlysende spørgsmål man kunne stille er på hvilke nye ideer, som ikke har været forsøgt før, man vil bygge reformer der skal resultere i vækst og velfærd af uset størrelse. Det typiske ved politiske reformister, er at de forsvarer allerede kendte ideer, og forsøger at finde forklaringer på hvorfor de ikke virkede tidligere. Det gælder både liberale og socialister.
