Når vækst og velfærd i høj grad er uforenelige størrelser i den politiske debat, så hænger det ofte sammen med et indgroet had til noget der bare ligner offentlige udgifter forbundet med velfærd, mens det i virkeligheden er en klar indtægt, når talen er om bæredygtig vækst.
To begreber der hver i sær trækker i modsat retning og hvor der ofte i den politiske debat uredelig argumenteres for skattelettelser kombineret med stærkt reducerede udgifter til sociale ydelser, som eneste farbare vej til vækst, netop i mangel på en rationel formel som beregningsgrundlag for BNP, der formår at kombinere humanistiske med det produktive, gerne med formelen: Human-BNP til konkretisering af projekter med ønsket om at beskrive en udvikling over tid og hvor væksten beregnes i procent. Dette kunne f.eks. være væksten i offentlige udgifter som procentdel af BNP fra 1980 til 2000, det kunne også være investeringer som procentdel af BNP fra 2000 til 2014 i grøn klimateknologi som modvægt overfor truende aktuelle klimaændringer, der i stigende omfang truer vore samfund med super orkaner og tilhørende oversvømmelser. Det er faktisk her politikken for bæredygtig vækst `skrider i svinget` fordi der kun opereres med kroner og øre; men hvor væksten i virkeligheden åbner en ny dimension, nemlig dimensionen en belastning af mennesker og natur, hvor den politiske diskussion om bæredygtig vækst, hvor udviklingen i dag kun opgøres i kroner og øre i en situation hvor væksten i virkeligheden belaster både mennesker og natur i regnestykket, hvorefter beregningsgrundlaget nu kan ændres til Human-BNP for dokumenterede omkostninger, der klart beskriver hvor meget væksten reelt belaster mennesker og natur i en eksakt vurdering af landets økonomiske situation gennem en fremskrivning af udgifterne til et Grønt Samfund med øget investering i moderne klimavenlig teknologi til dansk produktion og beskæftigelse.
