Har politikerleden nået en farlig grænse?

Lyt til artiklen

På egne vegne må jeg svare klart JA! Lad gå med Pind og hans høring, lad gå med Kjærsgaard og hendes PET, lad også gå med den latterlige børnehaveleg, vi oplever hver anden tirsdag i Folketinget. Men lad ikke gå med alt det andet. - Belastede politikere - Et endnu mere belastet embedsværk - Diverse kommissionsundersøgelser - Diverse advokatundersøgelser - Diverse hårde ord fra Rigsrevisionen osv.osv.osv. Vi er efterhånden kommet dertil, at der praktisk taget ikke går en dag, uden at resultatet af en undersøgelse bliver offentliggjort, subsidiært at en ny bliver igangsat på grund af belastende facts, som pressen har gravet op. Efterfølgende skøjter de implicerede politikere - uanset partifarve - videre på letten fjed. Leden (MIN i hvert fald) kommer ikke af politisk amatørisme, for ingen kan forpligtes over evne, - og, vi har selv valgt dem. Den kommer heller ikke af, af de enkelte partiers chief whip sender tropperne i felten med højtlæsning i kor fra pressetjenesternes "sorte skole". Alt dette er gennemskueligt. Hvad derimod IKKE er gennemskueligt, er: får vi - altså os borgere/vælgere - nogensinde bare et tilnærmelsesvist sandt billede af, hvad f..... der egentlig foregår i dansk politik? Vi aner ikke, hvem der SMSer til hvem og om hvad. Vi aner heller ikke, hvem der vidste hvad hvornår og hvor meget de har gjort for at dække over deres urene trav. Overfor enkeltfænomener kan man - som en bedre bulimiker - stikke fingeren i halsen og brække junkfoderet op. Men, hele det brede billede kan sætte sig som en klump i maven, der tynger. Altså fornemmelsen af, at politikere ikke længere er folkets tjenere, at de lever i en stadig mere selvbeskyttende og overlevelsesfikseret osteklokke. Kort sagt, at de allesammen er fulde af løgn (eller usandhed, som nogen ynder at benævne fænomenet). Vi trænger måske til et jordskredsvalg igen. Problemet er bare: hvem skal/kan levere det? Har I et bud?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her