0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En elefant i en porcelænsbutik...

Læserbreve
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Min kære far fortalte mig engang, at universitetet er en næsten utømmelig masse af viden. Han forklarede mig at denne viden var som en sump man umiddelbart kunne synke til bunds i. De første ting man forstod på universitetet var som at smide småsten og kviste i sumpen som med det samme forsvandt i virvaret af information, de så at sige sank til bunds. Langsomt har man smidt nok småsten og kviste i sumpen til, at der dannes små øer man forsigtigt kan træde på. Fra disse øer kan man smide flere småsten og kviste i, indtil øerne bliver stabile nok til at lægge bredder imellem, som man så let kan gå på og til sidst krydse sumpen.

Morten Østergaard vil frarøve mig mine småsten, mine kviste og mine bredder. Mine småsten er de mange informationer jeg får på brede, dannende kurser som der ikke bliver tid til længere. Mine kviste er valgmulighederne på mit universitet som allerede er blevet skrottet med sidste reform. Mine bredder er dén referenceramme jeg har erhvervet mig gennem hårdt arbejde på universitetet, en referenceramme som fremtidige studerende ikke får en chance for at have, da deres kviste og småsten er blevet taget fra dem.

Igen må de studerende råbe op. Endnu en hurtig-ud-reform er under opsejling, denne gang ikke en SU-reform, men endnu en omlægning af metoden på universitetet. Jeg græmmes! I min korte (og stadig igangværende studietid) har jeg siden 2011 oplevet to reformer som har forpurret mit kære universitets ideal. Jeg nyder at studerer, det gør jeg virkelig. Der er tunge opgaver og hårde eksamener, ja, men når man ser tilbage på hvad man lige har slidt og slæbt for føler man en tilfredshed. En tilfredshed af at være på vej mod dannelse.

Denne dannelse er ikke mulig på et universitet styret udelukkende af økonomisk utilitarisme. Hvis de studerende skal skynde sig mere end de gør nu, snubler de. Dette skaber to problemer. For det første vil de ikke blive ligeså lærde som tidligere generationer, hvor man har haft tid til at fordybe sig. For det andet bliver de ikke dannede varetagere af samfundet. Dannelse, som begreb, bliver kastet rundt. Et nært eksempel er Østergaard selv, som på det Forskningspolitiske Årsmøde blev ved med at tale om ’Humboldt eller humbug’, med dannelsen for øje. Desværre for Østergaard havde han vidst fået byttet rundt på de to – hver eneste dannelsesblåstemplede Humboldt-pointe Østergaard kom med var stik imod idealet fra hvad vi symbolsk kalder den ”det moderne universitets fader” og ophavsmanden til ’Bildung’, nemlig en selv- kultivering. Ikke mange kender til indholdet af dette ideal, men man ved at det er idealet inden for dannelsen, og derfor stemples der løs.

Tag mine penge, tag mine transportmuligheder, men hold dine lange naller og din løgnagtige retorik fra mit universitet, tak!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter