For mig personligt er det ikke den store surprise. Efter det famøse pressemøde oktober 2013 og hvad, der fulgte i det umiddelbare kølvand, kunne en blind føle med en stok, at det sidste punktum ikke var sat. Det har så været et spørgsmål om redaktionelle evner og fantasi til at udbede sig de "rigtige" aktindsigter. Ikke spor overraskende har Jyllandsposten været længst fremme i skoene.
Nu har venstrefolket så kunnet sole sig i SFs interne konflikter en rum tid og senest Den Hemmelige Socialdemokrat. Løkkes fantasi - det må man lade ham - er vidtrækkende, men jeg tror nu ikke lige, at han havde set resultaterne af JP's gravearbejde komme. Det samme gælder hans hærskarer af villige drabanter. Løkke er IKKE længere fredet vildt. JP skal naturligvis sælge aviser, ja, men - som borgerligt talerør - er de da trætte af Løkke og hans manglende format.


























