På baggrund af en for nylig offentliggjort undersøgelse rapporterer OECD, at hver femte dansker er psykisk syg. Det skal bemærkes, at det vel at mærke er hver femte dansker i den arbejdsdygtige alder som skulle lide af en eller anden form for psykisk sygdom. Dette skal der naturligvis tages forbehold overfor, hvilket også flere gør. Blandt andre udtaler professor og filosof Ole Thyssen sig som følger på baggrund af OECD-rapporten: ”Der er gået inflation i psykisk sygdom. Sygdom er noget, der ’rammer’ os og fritager den enkelte for sit ansvar. Det er problematisk, at vi har et behandlersystem, der udvider antallet af tilstande konstant, og en behandlerbranche, der higer efter at få reklame. Rapporter med konklusioner som disse er kun med til at udvide ’kundegruppen”
Nu kan det være jeg fordrejer Ole Thyssens udtalelse ved at påstå, at konsekvensen af hans syn på psykisk sygdom netop gør mennesket ansvarligt for sin egen sygdom. Mennesket kunne have handlet anderledes, og dermed bliver det dermed også menneskets egen skyld, at det er blevet psykisk syg! Det resulterer for mig i en nedbrydende og skæbneagtig tilgang til menneskets ansvarstagen. For mennesket har vitterligt et ansvar for sig selv og sin omverden, hvilket ikke er det jeg forsøger at fravige. Mennesket kan bare ikke gøres ansvarlig for udefrakommende og tilsyneladende tilfældige faktorer, der kan resultere i at mennesket reagerer dysfunktionelt og så endda i en arbejdsdygtig alder.
