Studiestarten står for døren, og snart strømmer unge til studiebyerne. For mange indledes en desperat boligjagt, hvor kombination af manglende tid og et marked, hvor priserne er stukket helt af, er en farlig cocktail.
Det er oftest de unges første møde med boligmarkedet. Måske søger de endda bolig i en by, de ikke kender særlig godt, og det gør dem enormt udsat. Hvert år ser vi sager, hvor folk bliver snydt, falske boligannoncer og et depositum, man aldrig ser skyggen af igen.


























