Værdier og ideologi er ofte omdrejningspunkt, når Danmarks deltagelse i krige og fredsbevarende missioner bliver diskuteret politisk: Hvor aktivistiske skal vi være? Skal vi deltage og på hvilket grundlag? Skal vi hjem eller blive og kæmpe for værdierne? Hvad nytter det hele?
Spørgsmål som disse er blevet vendt igen og igen i folketingssalen, hvor flertallet bestemmer graden af aktivisme i udenrigspolitikken.
Siden 1991 har Danmark sendt 35.000 danske soldater ud i verden på hele 88.000 udsendelser. På Balkan, i Irak, i Afghanistan, i Mali, i Libyen, i Adenbugten. De 35.000 soldater er taget afsted på bestilling fra et flertal i Folketinget.
Uanset om man har været enig i den konkrete mission eller ej, har hele samfundet en forpligtelse til at tage vare på dem. Og denne forpligtelse gælder ikke kun den enkelte soldat, men også de familier, som de vender hjem til.
Trine, Louise, Kevin og Amalie er nogle af de børn, der har mærket konsekvenserne af deres forældres udsendelser.
I serien ’Krigens børn’ har vi på Politiken fortalt om Trine, som mistede sin far og stadig lever med sorgen. Om Louise, der havde svært ved at bære rundt på frygten i skolen. Om Kevin og Amalie, der selv betalte en pris for at leve med en opfarende far.
Allerede i 2019 erkendte tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at børn af veteraner meget vel skulle hjælpes mere. Gratis psykologhjælp ville være et oplagt sted at begynde, som mødrene til børn af soldater har argumenteret for her i avisen.
Forleden erkendte forsvarsminister og formand for Venstre Troels Lund Poulsen, at indsatsen stadig ikke er god nok. Derefter appellerede han til resten af Folketinget med et håb om at »vi kan blive enige om at styrke indsatsen i forhold til veteranernes børn med nogle mere målrettede tiltag end det, vi har kunnet gøre før.«
Ministeren bør selv gå forrest med et forslag til hvordan.
ak
fortsæt med at læse
Hendes fem børn er vant til at gå på listefødder. For det kan være svært at afkode dagsformen hos faren
-
Hun fik den tanke, at hun kunne have spildt opvaskemiddel ned i maden: »Ingen ville nogen sinde dø af en dråbe opvaskemiddel. Men jeg fik et stort angstanfald«
-
Udenpå var Louise Møller fræk og forstyrrende. Indeni var hun ulykkelig
-
Som barn troede Kevin Bjørnsson, at hans far bare var strengere end andres. Men under en ferie i Kroatien begyndte han at forstå hvorfor
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.