Putin skaber overlagt tvivl om russisk inddragelse af taktiske atomvåben mod Ukraine. Kim Jong-un truer med nordkoreansk brug af atomvåben mod Sydkorea. Irans magthavere knokler bag ryggen på FN’s atomenergiagentur for at blive i stand til at producere atomvåben. Og et atomvåbenkapløb kan blive morgendagens virkelighed i Mellemøsten, hvor Israel for længst har sikret sig a-våben i dølgsmål.
Derfor er det ikke uklogt, at Den Norske Nobelkomité har besluttet at give årets fredspris til Nihon Hidankyo – overlevende atomvåben-modstandere fra Hiroshima og Nagasaki.
De minder om, at 120.000 mennesker blev dræbt, da Anden Verdenskrig sluttede med to atomvåben over netop disse japanske byer. Lige så mange døde af følgeskader.
Og årets mest prestigefyldte fredspris til Nihon Hidankyo minder om, at stærke magter uden for demokratisk kontrol i dag truer med at undergrave årtiers accept af, at atomvåben er uantagelige i krig.
De aktuelle krige råber på demokratisk kontrol. Og i alle konfliktområder lider civile under mangel på respekt for folkeret og internationale institutioner.
Både i Mellemøsten, Rusland, Ukraine, Sudan og på Den Koreanske Halvø kalder modige aktivister på vilje til fred. Alligevel mødes de af en opgivende holdning, mens magt og vold får sidste ord.
Kunne Nobel da ikke hædre mere aktuelle indsatser for afspænding og understrege behovet for fred? Nu, lige nu?
Kunne Nobelkomiteen ikke støtte de lokale og internationale kræfter, som forsøger at stoppe dagens krige? Kunne komiteen ikke hædre de internationale institutioner og ngo’er, som gør en formidabel indsats for at stille forbryderiske regimer til ansvar? For at modvirke undertrykkelse og komme kriges ofre til hjælp?
Jo. Og det har Nobelkomiteen gjort gang på gang.
Nu har Nobel i stedet mindet om, at uansvarlige, ryggesløse regimer i dag truer med igen at bringe a-våben i spil.
Nihon Hidankyo giver os et godt råd: Stop det, før det er for sent. aj
fortsæt med at læse
